PRAKTISKE OPLYSNINGER
Ejerforhold, bankoplysninger, sikkermail, forretningsbetingelser m.v.
Telefontid:
Mandag-fredag 09.00 - 15.00
Ejerforhold
Neugebauer Clan er et kontorfællesskab mellem:
-
CVR-nr. 33116993, NCLaw Advokater I/S, hvor indehaverne er Christina Neugebauer, Nicolai Mailund Clan og Rasmus Nyhold Møller, og
-
CVR-nr. 43633686, TLLaw Advokater I/S, hvor indehaverne er Henrik Nedergaard Thomsen og Jeanette Løfberg, og
- CVR-nr. 21927171, CUA Advokatfirma, hvor indehaveren er Christine Ulrich Andersen.
Bankforbindelse til Christina Neugebauer, Nicolai Mailund Clan og Rasmus Nyhold Møller
Christina Neugebauer, Nicolai Mailund Clan og Rasmus Nyhold Møller har klientbankkonto i Nordea.
BANKFORBINDELSE TIL HENRIK NEDERGAARD THOMSEN OG JEANETTE LØFBERG
Henrik Nedergaard Thomsen og Jeanette Løfberg har klientbankkonto i Nordea.
Bankforbindelse til Christine Ulrich Andersen
Christine Ulrich Andersen har klientbankkonto i Danske Bank.
I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en
berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.
Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt
ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konto. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside; www.gii.dk.
Sikker mail
Vores sikker mailadresse er sikkermail@nclaw.dk
Forsikring
I overensstemmelse med Advokatsamfundets regler, har Neugebauer Clan tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti hos HDI Danmark, Indiakaj 6, 2100 København Ø. Ansvarsforsikringen dækker al udøvelse af advokatvirksomhed.
Forretningsbetingelser
Klienten præsenteres for vores forretningsbetingelser og andre for opdraget relevante forhold forud for indgåelsen af en klientaftale. Alle advokater hos Neugebauer Clan er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet og er dermed omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk.
I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Neugebauer Clan og/eller utilfredshed med en af Neugebauer Clans advokaters adfærd, kan klienten klage over salærets størrelse og/eller adfærden til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.