Sagen omhandler et krav rejst af bygherre overfor et arkitektfirma og et ingeniørfirma vedrørende projektering af tag samt en række yderligere (mindre) krav relaterende til ekstraarbejder.
Voldgiftskendelsen er interessant både i relation til forældelsesspørgsmålet og reklamationsspørgsmålet.
Voldgiftsretten fastslår i kendelsen, at reklamationsfristen bør være “forholdsvis kort” – og med denne kendelse kan det konstateres at den i hvert fald er mindre end 5 måneder – når det er klart for bygherre, at det er rådgiverne, der er de mulige erstatningsansvarlige, og der ikke er ”adskillige involverede”.
Sagen er forberedt og hovedforhandlet for ansvarsforsikringsselskabet af partner og advokat Rasmus Nyhold Møller.
Dommen kan rekvireres ved henvendelse til os på mail@nclaw.dk.